airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ansøg om tilskud til humanitære, videnskabelig og kulturelle formål

Generelt 

Den Grønlandske Fond yder støtte til humanitære, videnskabelige og kulturelle formål i eller udenfor Grønland, som foreningsprojekter, bøger, medier, kunst, studie og diverse med relevans for Grønland.

Betingelser for at ansøge 

Der kan ansøges om:

• Tilskud til kulturelle og sociale institutioner, foreninger samt andres aktiviteter i Grønland og i Danmark.
• Tilskud til udgivelser af tidsskrifter, bøger, kunst og til optagelse af film eller medieprodukter fra eller om Grønland
• Støtte til grønlændere under uddannelse i Danmark og deres uddannelsesrelaterede rejser til udlandet

Projekter der allerede er blevet afholdt ved behandlingstidspunktet, vil ikke komme i betragtning.

Tilsagn om bevilling skal bruges inden for 12 måneder fra bevillingens dato. Herefter er bevillingen bortfaldet uden særskilt varsel.

Der ydes ikke støtte til driftsomkostninger og til diæter.

Hvis du vil indsende din ansøgning digitalt (Hvis du har MitID) 

Ansøgningen skal indeholde en udførlig redegørelse for formålet og et budget til projektet.

Ansøgninger som ikke benytter de respektive ansøgningsskemaer vil ikke blive behandlet.

Du begynder på den digital selvbetjening ved at klikke på den gule knap ”Ansøg her”

Bemærk:
Du kan kun sende din ansøgning digitalt, hvis du logger ind med dit MitID.


Hvis du vil aflevere din ansøgning fysisk (Hvis du ikke har MitID) 

Ansøgningen skal indeholde en udførlig redegørelse for formålet og et budget til projektet.

Ansøgninger som ikke benytter de respektive ansøgningsskemaer vil ikke blive behandlet.

Send din ansøgning til:
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap aqq. 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon 321001
Email: ro@gl.stm.dk

Klik her for at hente ”Ansøgningsblanket til ansøgning”

Hvis man vil udfylde blanketten digitalt og printe den ud

Vil du søge til videnskabelig og kulturelle formål, skal du udfylde en ansøgningsblanket.
Via den gule knap ”Ansøg her”, kan du:
• Vælge ”Udfyld og udskriv”, hvis du ønsker at udfylde formularen online og udskrive den (kræver ikke MitID)
• Vælge ”Udskriv”, hvis du ønsker at printe formularen ud, udfylde den i hånden og aflevere den (kræver ikke MitID).

Du skal aflevere eller indsende den udfyldte blanket til Rigsombudsmanden i Grønland, Indaleeqqap aqq. 3, 3900 Nuuk eller sende det pr. mail til: RO@gl.stm.dk

Arbejdsgang for sagsbehandling 

Ansøgere kan forvente svar ca. 1 måned efter ansøgningsfristens udløb.

Frister 

Den Grønlandske Fond kan søges med ansøgningsfrist 1. april og 1. oktober.

Lovgivning