Ved skibes anløb af eller opankring uden for havne samt ved ankomst til red i Grønland svares havneafgift og krydstogtpassagerafgift til landskassen.
Havnemyndighedsopgaven varetages – afhængig af havn – af enten RAL A/S, SIKUKI Nuuk Harbour A/S, KNI Pilersuisoq A/S eller Mittarfeqarfiit A/S.
Den lokale havnemyndighed opkræver således allerede i dag havneafgift ved afgiftspligtige skibes anløb af eller opankring uden for følgende 19 havne(anlæg):
1) Qaanaaq,
2) Upernavik,
3) Uummannaq,
4) Qeqertarsuaq,
5) Ilulissat,
6) Qasigiannguit,
7) Aasiaat,
8) Kangaatsiaq,
9) Sisimiut,
10) Kangerlussuaq,
11) Maniitsoq,
12) Nuuk,
13) Paamiut,
14) Narsaq,
15) Narsarsuaq,
16) Qaqortoq,
17) Nanortalik,
18) Ammassalik og
19) Ittoqqortoormiit.
Havneafgiften beregnes pr bruttoton.
Blanket til indberetning af havneafgifter for alle skibe undtagen krydstogtskibe kan findes her
Nedsat havneafgift for Sikuki Nuuk Harbour
Det anerkendes, at prisniveauet i Nuuk Havn vil blive for højt som følge af kombinationen af brugerbetaling til havnen og afgifter til landskassen, hvorfor Nuuk Havn indrømmes visse havneafgiftsnedsættelser.
På den baggrund fastsættes, at havneafgiften for krydstogtskibe med en bruttotonnage, der ikke overstiger 30.000 BT, fastsættes til 0 kr. pr. BT pr. påbegyndt døgn i Nuuk Havn. For krydstogtskibe med en bruttotonnage på 30.000 BT og derover nedsættes satsen fra den gældende afgiftssats på 1,10 kr. pr. bruttoton (BT) pr. påbegyndt døgn til 0 kr. 70 øre pr. BT pr. påbegyndt døgn.
Minimumsafgift
Som minimum betales havneafgiften af 70 bruttoton (BT).
Minimumshavnesatsen medfører, at der som minimum skal betales for 70 bruttoton (BT) i havneafgift af samtlige ikke-afgiftsundtagede skibe og fartøjer.
Både havne- og krydstogtpassagerafgifterne til landskassen og gebyrerne til kommunerne skal indberettes samlet i det samme regneark (Excel).
Afregningen sker også samlet efter hver afsejling fra havn eller red.
Forskellene mellem krydstogtpassagerafgiften, havneafgiften og miljø- og vedligeholdelsesgebyret er at:
Den samlede afgifts- og gebyrbetaling genereres automatisk på basis af de indberettede oplysninger i regnearket (Excel).
Krydstogtpassagerafgiften, havneafgiften og miljø- og vedligeholdelses-gebyrerne skal indberettet i samme elektroniske blanket, som nævnt ovenfor.
Indberetningen er opbygget som en selvanmeldelsesordning, hvor skibets fører, mægler eller agent afgiver en tro- og loveerklæring om rigtigheden af oplysningerne. Afgivelse af urigtige oplysninger er bødebelagt.
Den elektroniske blanket skal indeholde oplysninger om skibets art, skibets tonnage angivet i bruttoton (BT), antal passagerer og disses nationalitet, det faktiske antal påbegyndte døgn i havnen samt eventuelt også oplysninger til brug for beregning og opkrævning af et miljø- og vedligeholdelsesgebyr til kommunerne. Praksis med indberetning af passagerernes nationalitet i samme blanket fortsætter således.
Oplysningerne til den lokale havnemyndighed anvendes både til Grønlands Statistiks belysning af udviklingen i krydstogtturismen i Grønland (inkl. antal krydstogtpassagerer opdelt på nationalitet) samt til beregning af afgiftstilsvar til landskassen og gebyropkrævninger til kommunerne.
Den samlede afgifts- og gebyrbetaling genereres automatisk efter indtastning på basis af de indberettede oplysninger i regnearket (Excel). Blanketten sendes derefter elektronisk til havnemyndigheden, evt. i et pdf-format med underskrift.
Blanketten sendes senest ved afsejlingen fra en grønlandsk havn m.v. til den lokale havnemyndighed. Med afsendelsen af den elektroniske blanket til havnemyndigheden godkender skibets fører, mægler eller agent de automatisk opgjorte afgifts- og gebyropkrævninger.
Afgifterne og gebyrerne forfalder til betaling ved skibets afsejling fra havnen, hvorefter betalingsfristen er 14 dage.
Muligheden for at aftale en anden afregningsform vedrørende havneafgiften med Skattestyrelsen fortsættes for skibe, der går i fast trafik på 1 eller flere havne. Dermed kan den nuværende administrativt forenklede afregningsordning fortsætte for udvalgte skibe.
Havnemyndighedens sidste indberetnings- og indbetalingsdato for månedens havneafgifter for skibe i fast rutefart er dog sammenfaldende med datoen ovenfor, dvs. den 15. i den efterfølgende måned.
Krydstogtskibe: Havneafgift, Krydstogtpassagerafgift og miljø- og vedligeholdelsesgebyr
Havnemyndighedens sidste rettidige indberetnings- og betalingsdato for månedens samlede havne- og krydstogtpassagerafgifter samt gebyropkrævninger er den 15. i den efterfølgende måned.”
Skattestyrelsen
Postboks 1605
3900 Nuuk
CVR-nummer 19785386
Telefon: 34 65 10
E-mail: tax@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl