airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Inatsisartuts godkendelse af Lufthavnspakken ved andenbehandlingen tænder lys for Grønlands fremtid

2. november 2018

Efter flere års venten på den principielle godkendelse af Lufthavnspakken i Inatsisartut, giver godkendelsen ved andenbehandlingen i Inatsisartut håb for fremtiden.

Lufthavnspakken vil give mange nye arbejdspladser til vort land; ikke mindst for folk i turismeerhvervet. Med hensyn til den økonomiske udvikling i landet har vort land behov for, at der kommer nye indtægtskilder. Lufthavnspakken vil give den nødvendige økonomiske indsprøjtning for udviklingen. De øgede indtægtskilder vil være nye hoteller, restauranter, nye turistaktører, og de følgevirkninger som pakken vil medføre.

Det er dog ikke kun dem, der får gavn af lufthavnene. Når vi skal ud i den store verden, får vi nye rejsemuligheder. Rejsende fra vort land vil om få år kunne rejse direkte til destinationer rundt omkring i verden. Når vi skal ud i den store verden, bliver det ikke kun Air Greenland, der bliver vores eneste mulighed. Andre luftfartsselskaber vil give os andre muligheder; afhængigt af hvor vi vil hen i verden. Dette vil give os mulighed for at købe billigere ferierejser. Vi vil opleve, at vi er midt i en globaliseret verden.

Vi er glade for den beslutning, som Inatsisartut har truffet i dag; beslutningen gør fremtiden for erhvervslivet og borgerne lysere.   

Palle Jerimiassen
Borgmester