For at styrke læringsmiljøerne i Grønland har Selvstyret besluttet, at der skal opføres nye kollegier i 5 af landets uddannelsesbyer – bl.a. i Ilulissat. På baggrund af dette er nærværende kommuneplantillæg udarbejdet.
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til centerformål er fremlagt i offentlig høring i perioden: 13.09.2019 til og med 08.11.2019.
Kommuneplantillæggets formål:
Formålet med dette kommuneplantillæg er at sikre at ny bebyggelse opføres i samspil med eksisterende bebyggelse og terrænet, samt at sikre områdets anvendelse til centerformål til offentlige institutioner, kultur- og fritidsformål, kollegier samt boliger.
Helt konkret skal planen udmønte Selvstyrets projekt for kollegiebebyggelse så det stemmer overens med hvad der fra Selvstyrets side er besluttet at opføre.
Planen udlægger desuden nye byggefelter til tæt-lav boliger, så boligudbuddet i Ilulissat gøres lidt større og mere varieret.
Forslaget til kommuneplantillægget er i høring i 8 uger. I den periode kan alle – borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.fl. – fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag.
Du kan skrive dit høringssvar direkte til kommunen gennem kommuneplanens hjemmeside (http://kommuneplania.avannaata.gl/dk/hoering/hoering/) eller pr. mail til plania@avannaata.gl. Du kan også aflevere dit svar til din lokale Sullissivik eller sende det til Kommunen.
Efter offentlighedsfasen behandler kommunalbestyrelsen eventuelle indsigelser og ændringsforslag, og derefter kan forslaget vedtages endeligt.
Såfremt du har indsigelser eller bemærkninger til høringen skal de være kommunen i hænde senest den 08.11.2019.
Hent kommuneplantillægget her: KPT4.pdf