Bendt B. Kristiansen, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Avannaata Kommunia på vegne af Inuit Ataqatigiit, vil i forbindelse med sin tiltræden som erhvervschef udtræde af Økonomiudvalget og Udvalget for Erhverv, da hans rolle som udvalgsmedlem ikke harmonerer med hans kommende stilling. Inuit Ataqatigiit indstiller en suppleant til udvalgsmedlemmet, som så vil blive behandlet i kommunalbestyrelsen.
Bendt B. Kristiansen, der er uddannet byggetekniker, har siden 2003 arbejdet i tre kommuner: Det daværende Ilulissat Kommune, daværende Qaasuitsup Kommunia, og han har siden foråret 2019 arbejdet i Avannaata Kommunia’s bygningsmyndighed under Teknisk Forvaltning.
Bendt B. Kristiansen har gennem årene været ansat under de tidligere kommuners arealadministration og i ledelsessekretariat.
Tekst og foto: Káte Hansen, khan@avannaata.gl