Jeg kan godt forstå nordgrønlandske jollefiskere, der fisker hellefisk, er frustrerede over deres situation og er bekymrede for fremtiden i disse dage.
Igen kører hellefiskefiskeriet med stop i tide og utide og igen går det mest ud over nordgrønlandske jollefiskere, som har licens til at fiske ved forvaltningsområde 47.
Hvis man har licens til at fiske efter hellefisk ved forvaltningsområde 47, har man ikke lov til at fiske efter hellefisk ved andre forvaltningsområder, hvorimod fiskere, som har licens til at fiske ved forvaltningsområde 46, har lov til at fiske efter hellefisk ved forvaltningsområde 47 uden problemer, hvis de har licens til at fiske efter hellefisk, og når kvoten på hellefisk er nået i forvaltningsområde 47 kan fiskere, som har licens til at fiske ved forvaltningsområde 46, fiske efter hellefisk ved forvaltningsområde 46, hvorimod fiskere fra Nordgrønland ikke må fiske efter hellefisk ved forvaltningsområde 46. Det er forskelsbehandling af fiskere fra Nordgrønland, og for os norgrønlændere er det en gåde og en helt uacceptabel behandling.
Ud fra bekendtgørelsen kan man se, at man ønsker at fortsætte den omtalte forvaltning af fiskeriet, det vil sige, at fiskere, som har licens ved forvaltningsområde 47, er og bliver fastlåst til forvaltningsområde 47, hvorimod fiskere, som har licens til at fiske ved forvaltningsområde 46, uden problemer får lov til at fiske ved forvaltningsområde 47. Der er således ingen ændringer på den nye og nuværende forvaltningsprincip fremadrettet, hvor nordgrønlandske fiskere bliver forskelsbehandlet.
Der må rettes op på fadæsen i den nye bekendtgørelse, der oprindelig stammer fra den tidligere bekendtgørelse, hvor der er givet licens til fiskere, således, at licensafgivelser til to forvaltningsområder afskaffes, og at der foretages tiltag til, at lignende fejltagelser ikke sker igen fremadrettet.
For det andet kan jeg ikke forstå, hvorfor man agter at flytte grænselinjen ved forvaltningsområdet sydover i Diskobugten, for således kommer man til at åbne op for fiskere fra sydligere forvaltningsområder, som kan komme ind i den nuværende forvaltningsområde, som allerede er tætpakket, og det til trods for, at biologer og fiskerne selv har udtalt, at der er for mange, der fisker efter hellefisk i Diskobugten, og at fiskeriet efter hellefisk sker i for stor omfang. Jeg kræver, at man ændrer den nuværende grænselinje, hvor argumentationen er bæredygtig udnyttelse af ressourcer og beskyttelse af forvaltningsområdet.
Selvom det er hårdt at skulle sige, kræver jeg, at man sætter en stopper for fiskeri fra andre forvaltningsområder ved forvaltningsområde 47, så fiskeriet ved forvaltningsområde 47 kan udføres af fiskere fra forvaltningsområde 47.
Den rest der er af kvoten af årets kvote, bør løses således, at den bliver fisket op af fiskere, der bor i Avannaata Kommunia, for hvis fiskeriet ellers skal kunne fortsætte til årets udgang, er der fare for, at man enten i november eller december måned må stoppe for fiskeriet for jollefiskere, der fisker efter hellefisk ved Diskobugten og Uummannaq, for på nuværende tidspunkt fisker man jo den kvote, der er afsat til den periode. Man er nødt til at træffe en afgørelse, der peger i den retning, for at kunne sikre nordgrønlandske fiskeres mulighed for at kunne tjene til dagen og vejen
Fiskeriet er den primære erhverv og økonomisk bærende faktor i Avannaata Kommunia, og vi regner med, at det kommer til at forholde sig således også i fremtiden. Rigtig mange familier i nordgrønlandske beboede steder er afhængige af fiskeriet, og fiskeriet har i flere generationer været den eneste indtjeningsmulighed for rigtig mange familier, og under fiskerireformen skal man tilgodese netop det fakta.
På vegne af Avannaata Kommunia
Palle Jerimiassen
Borgmester