Byudvikling nord
Lige nu er en del af forskerteamet i gang med at kortlægge sletteområdet nord for Ilulissat. Det foregår ved hjælp af den såkaldte SnowTEM metode (Transient ElectroMagnetic instrument), der ved hjælp af elektromagnetiske impulser kan måle den elektriske modstand i undergrunden, og dermed sige noget om sammensætningen, vand og saltindhold m.m. i undergrunden. Ud fra det kan man lave modeller af, hvordan undergrunden vil opføre sig, i takt med at permafrostlaget optør.
Disse oplysninger kan vise sig at være uvurderlige for Avannaata Kommunia, som i forlængelse af projektet med den nye lufthavn, planlægger at anlægge en ny lufthavnsvej, foruden en helt ny bydel på sigt.
”Vi har lavet nogle boringer, bl.a. der hvor den nye lufthavnsvej er projekteret, der viser borekerner med meget højt is-indhold” fortæller Thomas Ingeman-Nielsen, Arctic DTU. Det høje is-indhold betyder, at undergrunden potentielt kan synke meget, i takt med at temperaturen stiger og det indefrosne vand vil smelte bort.
Salt under vandsøen
Målingerne kan ikke kun bruges til at fortælle noget om, hvorvidt det er en god eller dårlig ide, at bygge i et givent område.
”Vi har lavet nogle målinger på de store sletteområder og over vandsøen, der indikerer at der er saltholdige lag i store dele af området, også under drikkevandssøen. Og det er jo interessant i forhold til hvad det kan betyde for drikkevandet, når permafrosten tør. Vores boringer ved lufthavnen viser at porevandet i jorden kan have saltindhold svarende til havvand. Vi har en formodning om at det forholder sig ligesådan i området omkring vandsøerne, og de boringer vi har lavet og kerner vi bringer med hjem til analyse skal hjælpe med at validere disse antagelser”, fortæller Thomas Ingeman-Nielsen, Arctic DTU.
”Ilulissat er gammel havbund, hvorfor vi ser de her saltholdige aflejringer i bunden, med isholdig permafrost over. Det er en af grundende til, at vi har valgt at lave målingerne her, det er forskningsmæssigt interessant. F.eks i Sisimiut er de fleste salte udvasket af jorden”, fortæller Thomas Ingeman-Nielsen.
Fortsat samarbejde
”Når vi kommer hjem, skal vi til at processere data, og regne på vores modeller. Vi forventer at kunne have nogle mere endelige resultater sidst på året. De data kan vi så videregive til Avannaata Kommunia, og så er det jo op til dem, hvordan de vil agere på det”
Projektet er planlagt at fortsætte indtil 2023.
Tekst: Nikolaj Sander
