Sundhedsvæsenet og Avannaata Kommunia har derfor en plan for at færdigvaccinere borgerne i Ilulissat.
- Vi har cirka 1000 – især unge - der ikke har fået første stik i Ilulissat. Vi vil tilbyde endnu en vaccinationsrunde onsdag den 14. juli klokken 13.00-18.00 i Kulturhuset Sermermiut. Alle, der mangler et stik, er meget velkomne. Så kan vi lave en sidste vaccinationsrunde i Ilulissat til august, hvorefter byen vil være færdigvaccineret, siger Peter Vedsted, regionslæge i Region Avannaa og fortsætter:
- Konceptet er ”drop-in”, så kom, når det passer dig mellem klokken 13.00-18.00, så kommer du til så hurtigt som muligt. Lad os blive den bedst vaccinerede by i Grønland, så vi kan passe på hinanden og åbne op for alle de mange gæster, der vil besøge os i Ilulissat. Og så beskytter vaccinationen mod alvorlig sygdom, og man kan få vaccinationspas.
Regionslægen mener, at vi samtidig skal tænke på, at delta-varianten vinder meget kraftigt frem og er yderst smitsom. Derfor vil han gerne have, at vi skynder os med at få så mange vaccineret.