Førtidspension er en ydelse, du kan søge om, når din arbejdsevne er varigt nedsat.
Den 1. juli 2022 er den nye førtidspensionslov trådt i kraft.
Hvis du allerede får førtidspension, vil du blive berørt af de nye regler. De nye regler handler blandt andet om nye krav for at få bevilliget førtidspension og nye pensionssatser.
Derudover er der fra 1. juli 2022 indført ændrede regler for aftrapning af højeste førtidspension.
Om Førtidspension (pdf-fil)
Pensionens størrelse
Der er 3 forskellige satser for førtidspension (pr. 1. juli 2022 for enlige og gifte/samlevende førtidspensionister):
• Højeste sats er årligt op til kr. 135.642
• Mellemste sats er årligt op til kr. 90.428
• Laveste sats er årligt op til kr. 67.821
Det er vurderingen af din arbejdsevne, der afgør, om du får højeste, mellemste eller laveste sats.
Der er derudover en række tillæg, du eventuelt kan tilkendes. Du kan kontakte din kommune for at få mere information om tillæg, og om du er berettiget til at modtage dem.
Førtidspension nedsættes, hvis din og din eventuelle partners årlige samlede aktuelle indkomst, bortset fra offentlig pension og pension efter Nordisk Konvention om Social Sikring, overstiger et vist beløb.
Bemærk, at fra 1. juli 2022 er reglerne for højeste førtidspension ændret således, at en del af pensionsbeløbet gøres uafhængig af partners aktuelle indkomst.
Få mere at vide om aktuel indkomst klik her
Fradragsgrænserne er forskellige, afhængig af, om man modtager højeste, mellemste eller laveste førtidspension.
Avannaata Kommunia
Postbox 1023
3952 Ilulissat
Telefon: (+299) 70 18 00
Fax: (+299) 70 11 77
E-mail: avannaata@avannaata.gl
Hjemmeside: www.avannaata.gl
Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Imaneq 1A
Postboks 970
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 345000
E-mail: ISN@nanoq.gl