airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Fakta om kommunen

Kommunen har fire byer og 23 bygder.
Midnatssol, hundeslæde, isfjelde, hellefisk, fangere og fiskere, UNESCO verdensarvsområde, havis, mørketid, nordlys samt mange bygder er karakteristisk for Grønlands nordligste kommune: Avannaata Kommunia.

Byer og bygder 

Ilulissat 4.710 Uummannaq 1.428 Upernavik 1.076 Qaanaaq 619
Ilimanaq 52 Ikerasak 252 Aappilattoq 161 Qeqertat

26

Oqaatsut 33 (Illorsuit) 0 Kangersuatsiaq 140 Savissivik 72
Qeqertaq 113 Niaqornat 36 Kullorsuaq 437 Siorapaluk

41

Saqqaq 151 (Nuugaatsiaq) 0 Innaarsuit 159
Qaarsut 167 Naajat 41
Saattut 238 Nuussuaq 191
Ukkusissat 151 Tasiusaq 259
Nutaarmiut 58
Upernavik Kujalleq 207

Indbyggere i Avannaata Kommunia i alt: 10.820

April 2021

Ilulissat 

Avannaata Kommunias centraladministration ligger i Ilulissat. Ved Ilulissat ligger den verdensberømte isfjord, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og som hvert år trækker mange turister til området. Byen har også uddannelsesinstitutionerne Social Pædagogisk Seminarium og Majoriaq.

Uummannaq 

Uummannaq by ligger på en ø med et karakteristisk 1175 meter højt hjerteformet fjeld i baggrunden. I 1972 blev otte mumier fundet i Qilakitsoq i nærheden af Uummannaq. Mumierne er dateret til 1475 og er i dag det største trækplaster på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. I nærheden af Uummannaq finder man også Julemandens sommerhus.

Upernavik 

Upernavik er med sine ni bygder den by i Avannaa­ta Kommunia, hvortil der er tilknyttet flest bygder. I Upernavik findes en landingsbane på 900 m (indviet i år 2000) og en sportshal (indviet i år 2006). Upernavik har verdens nordligste frilandsmuseum. Desuden findes der en folkeskole med et tilhørende kollegium.

Qaanaaq 

Qaanaaq er Grønlands nordligste by. Museet i Qaanaaq har til huse i den opdagelsesrejsende Knud Rasmussens tidligere bolig. Der er flyforbindelse til Qaanaaq en gang ugentligt. Der er 24-timers sollys i Qaanaaq fra slutnin­gen af aprilmåned til slutningen af augustmåned.